Mød Carolina: Nordic Medical Advisor hos Takeda

Mød Carolina – Takedas Nordic Medical Advisor Vaccines


Calendar
10. februar 2025

’Mød kollegerne’ er en serie, hvor vi præsenterer nogle af de personer, der gør Takeda Danmark til en fantastisk arbejdsplads. En arbejdsplads, hvor vi tror på, at det vi gør, påvirker menneskers liv til det bedre, uanset hvor i verden de befinder sig.

I dette afsnit møder vi Carolina Brünner, Nordic Medical Advisor Vaccines

Mange af vores medarbejdere starter som specialister i Takeda og udvider med tiden ikke blot deres viden, men udvider også deres horisonter. Nogle gange med et spændende, uventet resultat. Sådan var det også for Carolina, som for nogle år siden flyttede fra neurovidenskabelig forskning til Takedas medicinske team.

Carolina

“Jeg syntes, at forskningen var spændende, men med tiden følte jeg mere og mere, at jeg var langt fra at kunne gøre en reel forskel for patienterne,” siger Carolina. Da en kollega med brancheerfaring fortalte om den mangfoldighed af opgaver, man kan arbejde med i et medicinalfirma, blev Carolina nysgerrig: “Jeg vidste, at Takeda var en ledende neurovidenskabelig virksomhed, og jeg vidste, hvad jeg kunne bidrage med i form af min viden.”

Carolina så sig selv som en neurospecialist dengang og følte sig derfor usikker, da Takeda efter noget tid tilbød hende en ny rolle inden for infektionssygdomme: “Selvfølgelig ville jeg arbejde, hvor jeg følte mig mest tryg og kompetent,” medgiver Carolina. “Men efter et stykke tid forstod jeg meningen med en sådan ændring: Jeg lærte en masse nye ting på kort tid. Min viden blev øget, og jeg begyndte pludselig at genkende og forstå sammenhængene mellem forskellige terapi områder. Pludselig fik jeg et 'overblik’, der ikke var der før. Det førte til, at jeg udviklede mig både professionelt og personligt.”

Et øjeblik, der ændrede alt for Carolina, var, da hun i sit arbejde blev konfronteret med en sag om en alvorligt syg patient. Takeda havde en mulig lægemiddelbehandling, som dog endnu ikke var godkendt. “Det var en enorm mængde papirarbejde,” husker Carolina. “Men i sidste ende kunne jeg bidrage til, at patienten fik hjælp via licensudskrivning. At være med på hans rejse mod bedring har været en wow-oplevelse for mig. Det betyder meget for mig, når hårdt arbejde belønnes på en så synlig måde.”

I dag er forandringer ikke længere noget, der bekymrer. Tværtimod: Carolina ser frem til nye udfordringer. Som i hendes seneste rolle inden for vacciner, som hun fik i sommers og giver hende ansvar for hele den nordiske region. I denne forbindelse vil Carolina flytte til Danmark. “Ikke fordi rollen kræver det, men fordi det passer ind i mine familie planer,” siger Carolina. “Først var jeg lidt nervøs for at spørge min chef, men senere blev jeg meget glad for den positive modtagelse.”

I stedet for forbehold var der opmuntring til at tage dette skridt. “Jeg fik at vide, at Takeda er interesserede i, at medarbejderne udvikler sig og udvider deres perspektiver,” siger Carolina.

Der er ingen tvivl om, at de nye danske kolleger og det nordiske team vil sætte ligeså stor pris på Carolina som hendes tidligere teams, da hun allerede er kendt i hele organisationen som en både flittig teamplayer, der leverer konstant uden at stræbe efter at tage æren."

C-ANPROM/DK/CORP/0045