Fokusområder og produkter | Takeda Danmark

Colitis ulcerosa og Crohns sygdom

er to sygdomme som også går under fællesbetegnelsen kronisk inflammatorisk tarmsygdom (IBD), som er karakteriseret ved en kronisk betændelsestilstand (inflammation) i mavetarmkanalen. Selvom de to sygdomme er beslægtet med hinanden angriber de typisk forskellige områder af mave-tarmkanalen og har et lidt forskelligt betændelsesmønster, hvorfor sygdomsforløbet kan være uforudsigeligt og varierende. Nogle gange kan det også være vanskeligt, at skelne mellem colitis ulcerosa og Crohns sygdom, hvis betændelsen udelukkende er afgrænset til tyktarmen.

Colitis ulcerosa

rammer oftest endetarmen og nedre dele af tyktarmen, men sygdommen kan angribe hele tyktarmen. Betændelsen findes først og fremmest i tarmens slimhinde, hvor der danner sig sår (ulcerøs betyder sårdannende). Betændelsen medfører, at tyktarmen tømmer sig oftere (giverdiarré) og sårdannelse i slimhinden giver blødning, pus og slimdannelse (giver blodig diarré).

Crohns sygdom

kan ramme alle dele af mave-tarmkanalen - fra mundhulen ned til endetarmsåbningen. Den rammer dog oftest området i overgangen mellem tynd- og tyktarmen. Betændelsen går gennem alle lag i tarmvæggen, fra slimhinden på indersiden og til ydersiden af tarmen. Det betændte område bliver rødt, hævet, smertefuldt og det kan eventuelt bløde derfra. Det typiske for denne sygdom er, at der også kan dannes såkaldte betændelsesknuder (granulomer) i tarmvæggen, som kun kan ses i et mikroskop. En typisk gene ved sygdommen er tilbagevendende mavesmerter. Ofte har man også diarré, med eller oftest uden blod. Andre symptomer kan være manglende appetit/mæthed, kvalme, opkastninger og vægttab. Det er almindeligt med gener i området omkring endetarmsåbningen i form af betændelse, bylder, åbninger mellem tarmen og andre organer (fistler) eller sprækker (fissurer).

I Danmark er det samlede antal patienter med IBD mere end 58.000 og tallet er stigende. IBD kan debutuere i alle aldre, men opstår oftest hos personer i aldersgruppen 15 til 30 år. Den præcise årsag til sygdommen er fortsat ukendt, men menes at skyldes ændringer i immunforsvaret forårsaget af en kombination af miljøfaktorer og arvelige faktorer, der tilsammen skaber en uhensigtsmæssig betændelsestilstand.

Det er heller ikke unormalt (hos ca. 10-20%), at ændringen i immunforsvaret hos patienterne med enten colitis ulcerosa eller Crohns sygdom forårsager sygdom udenfor tarmen i andre af kroppens organer, hvilket kan føre til forandringer i bl.a. hud, led, øjne, og/eller lever.

Målet med behandlingen er, at dæmpe symptomer og sygdommens aktivitet og forebygge tilbagefald samt forhindre udvikling af komplikationer. Dette sikres ved medicinsk og/eller kirurgisk behandling samtidig med, at der sikres en normal ernæringstilstand. Hos patienter med Crohns sygdom er det meget vigtigt, at stoppe rygning da risikoen for tilbagefald (opblussen) eller aktivitet i sygdommen er markant højere end blandt ikke-rygere. Derudover er psykologisk støtte også meget væsentligt. Sygdomskontrol er afgørende for deltagelse i uddannelsesforløb, opretholdelse af normal arbejdsevne og et velfungerende socialt liv. I modsat fald har sygdommene i sværere tilfælde alvorlige konsekvenser i form af tab af arbejdsevne, et marginaliseret socialt liv samt øget risiko for komplikationer. Det er derfor vigtigt, at man jævnligt går til kontrol hos en speciallæge, så man får den optimale behandling og som man kan kontakte ved tegn på opblussen i sygdommen.

Generelt om korttarmssyndrom

Korttarmssyndrom og Crohns sygdom – sådan hænger det sammen

Omkring 500 danskere lever med tarmsvigt, og herunder korttarmssyndrom. I omkring en tredjedel af tilfældene skyldes den forkortede tarm gentagne operationer på grund af Crohns sygdom. På trods af nedsat energiniveau og perioder med smerter kan de fleste leve et godt liv med korttarmssyndrom.

Du kan leve et godt liv med korttarmssyndrom. Tal med din læge om behandlingsmulighederne.

Hvad er korttarmssyndrom?

Korttarmssyndrom, også kendt som SBS (Short Bowel Syndrome), er en betegnelse for konsekvensen af gentagne operationer, hvor man gang på gang fjerner et stykke betændt eller syg del af tarmen. Efter hver operation bliver tarmen en smule kortere, og det kan i sidste ende gøre tarmfunktionen så forringet, at kroppen ikke længere er i stand til at optage de nødvendige næringsstoffer og kalorier alene fra den mad, man spiser. Derfor er det nødvendigt at supplere med ernæring uden om tarmen og i stedet via blodbanen (parenteral ernæring)

Værd at vide om tarmenes funktion

Tyndtarmen

Tyndtarmen er den del af mave-tarm-kanalen, der forbinder mavesækken med tyktarmen. Denne tarm er normalt omkring seks meter lang og har til formål at tage sig af mavesækkens indhold. Herefter nedbrydes indholdet og optages i kroppen. Så længe 100-120 cm af tyndtarmen er intakt, kan man godt optage næring normalt. Har man mindre end 100 cm tilbage, bliver det svært for tarmen at optage al den næring, som kroppen har brug for.

Tyktarmen

Når maden har passeret tyndtarmen, fortsætter indholdet videre ind i tyktarmen, der er 150-170 centimeter lang, hvorefter det føres hele vejen ned til endetarmen. I tyktarmen nedbrydes den del af maden, som ikke er blevet nedbrudt i tyndtarmen. Resten udskilles som afføring.

Normalt kan tyktarmen faktisk undværes, så længe tyndtarmen er intakt. Men hvis større dele af tyndtarmen er opereret væk, er det afgørende, at hele eller dele af tyktarmen fortsat er i funktion. Ellers får det nemlig betydning for væskebalancen i tarmen.

Hvem får korttarmssyndrom?

Korttarmssyndrom er en relativt sjælden tilstand, der rammer begge køn dog med en lille overvægt af kvinder. Omkring 500 danskere lever med tarmsvigt - herunder korttarmssyndrom. Tarmsvigt kan være medfødt, opstå efter et traume (fx en ulykke) eller som en konsekvens af Crohns sygdom. I cirka en tredjedel af tilfældene skyldes den forkortede tarm Crohns sygdom. Hos personer med Crohns sygdom angriber kroppens eget immunforsvar nemlig tarmen, og i de tilfælde hvor behandling ikke kan få sygdommen i ro, kan det blive nødvendigt at operere dele af tarmen væk lidt efter lidt.

Der kan også være andre årsager, der gør det nødvendigt at fjerne dele af tarmen – for eksempel:

• Tarmkræft eller blodpropper i tarmen

• Fistler omkring endetarmsåbningen og forsnævringer i tarmen. Forsnævringerne gør det nemlig vanskeligt for maden at passere igennem tarmen, og derfor kan det blive nødvendigt at operere

• En syg tarm, der af andre årsager ikke fungerer, som den skal

Symptomer på tarmsvigt

Hvis man har korttarmssyndrom, vil man om dagen typisk være plaget af diarré eller problemer med store mængder afføring. Andre symptomer og gener i forbindelse med tarmsvigt kan også være:

• Vægttab

• Mavesmerter

• Dehydrering

• Træthed

• Svaghed

• Kramper

• Oppustethed

• Halsbrand

Du kan leve et godt liv med korttarmssyndrom

Det kan være en stor mundfuld at leve med korttarmssyndrom, og for mange mennesker vil det kræve en accept af, at man ikke kan helt det samme, som andre mennesker kan. Energiniveauet er f.eks. lavere hos mennesker med tarmsvigt, og mange kan sikkert nikke genkendende til følelsen af, at man egentlig helst vil isolere sig af frygt for at være en belastning for andre.

Heldigvis er der sket meget i behandlingen af korttarmssyndrom gennem de sidste 50 år. Tidligere døde man faktisk af tilstanden, fordi der ikke fandtes en behandling, der kunne sikre en tilstrækkelig og korrekt ernæring. I dag kan man sikre personer med korttarmssyndroms overlevelse ved at tilføre væske og ernæring uden om tarmen [link til artikel om parenteral ernæring], og der findes desuden flere muligheder for behandling af korttarmssyndrom.

Det overordnede behandlingsmål vil altid være at optimere dit helbred og reducere behovet for parenteral ernæring, så du kan få størst mulig frihed i dit liv. Tal med dine pårørende og hjælp dem med at forstå, hvad det vil sige at leve med tarmsvigt. Så kan de være med til at hjælpe dig godt på vej, når det hele føles lidt svært.

Det at leve med en kronisk sygdom som korttarmssyndrom kan ændre ens liv markant, og kan påvirke både også ens socialliv, arbejde, livsindhold, tanker og ressourcer.

Måske du oplever, at livet har ændret sig efter du har fået korttarmssyndrom, og sygdommen påvirker både din fritid, identitetsfølelse, funktionsniveau og energi?

Men der er heldigvis hjælp at hente og du står ikke alene. Rigtig mange danskere lever med en kronisk sygdom og der er derfor mange tilbud som kurser og patientskoler for patienter med kronisk sygdom.

Kurset LÆR AT TACKLE kronisk sygdom er et kursus for dig over 18, der har en kronisk sygdom som fx. korttarmssyndrom.

Kurset er et gruppeforløb, hvor man mødes fysisk, og er GRATIS at deltage i.

På kurset får du konkrete redskaber, der hjælper dig med at håndtere de udfordringer, din sygdom har ført med sig. Dermed bliver det dig og ikke din sygdom, der styrer din hverdag.

Læs mere og tilmeld dig kurset her:

https://www.laerattackle.dk/kronisk-sygdom/

Mange sygehuse tilbyder også Patientskoler hvor du kan få mulighed for at blive klogere på dig selv, din situation, din sygdom og hvordan, du bedst kan mestre din sygdom og dine ændrede livsforhold. Spørg dit behandlingsteam om hvilke muligheder de tilbyder.

Hos Takeda Danmark arbejder vi for, at mennesker der lider af sygdomme relateret til hjernen og nervesystemet, kan leve gode liv trods sygdom. Vi fokuserer på forskning og viden på området og arbejder i dag primært med ADHD og søvnsygdomme.

ADHD

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, som ca. 2-3 % af danske børn og unge og 1-2 % af danske voksne er diagnosticeret med. Det vurderes dog, at langt flere opfylder kriterierne for en ADHD-diagnose. ADHD er karakteriseret ved koncentrationsbesvær, hyperaktivitet og impulsivitet. Personer med ADHD har ofte svært ved at fokusere, de bliver nemt distraherede, de kan have vanskeligt ved at tie stille og kan være udfordrede i forhold til at kontrollere deres impulser.

Man ved ikke præcist, hvorfor nogle får ADHD, men personer der lider af ADHD, har alle det til fælles, at de har nogle forandringer i hjernen, som andre mennesker ikke har.

Der findes tre typer af ADHD afhængig af symptomerne:

• ADHD med overvejende opmærksomhedsforstyrrelse, også kaldet ADD eller "Den stille ADHD". Denne type er ikke præget af hyperaktivitet, men er primært karakteriseret ved koncentrationsbesvær og impulsivitet.
• ADHD med overvejende hyperaktivitet og impulsivitet.
• ADHD kombineret type med både opmærksomhedsforstyrrelse som hyperaktivitet og impulsivitet.

Diagnose og behandling af ADHD

Diagnosen ADHD stilles som oftest af en psykiater på baggrund af en udredning af symptomer og snak om udfordringer i hverdagen. Psykiateren vil blandt andet have fokus på, hvornår symptomerne startede, da tegn på ADHD skal være til stede før syvårsalderen, før diagnosen kan stilles.

Tilbud om behandling af ADHD afhænger af, i hvor høj grad lidelsen påvirker personen i hverdagen. I nogles tilfælde kan eksempelvis psykoedukation (psykoedukation handler om, hvordan du kan lære mere om din sygdom og hvordan sygdommen kan påvirke dit liv) og kognitiv adfærdsterapi være tilstrækkelig, mens andre er nødt til at tage medicin for at holde symptomerne nede.

Søvnløshed (insomni)

Søvnløshed eller insomni defineres som en subjektiv oplevelse af dårlig søvn. Lidelsen omfatter både problemer med at falde i søvn, vanskeligheder ved at sove igennem og problemer med ikke at føle sig ordentligt udhvilet efter søvn.

Insomni bliver ofte betragtet som en voksenlidelse, da niveauet af søvnhormonet melatonin falder i takt med alderen. Men børn kan også have problemer med søvnløshed. Især børn med psykiatriske lidelser som ASD (autismespektrumforstyrrelse), Smith-Magenis syndrom og ADHD kan være påvirket af søvnrelaterede belastninger som indsovningsbesvær, gennemsovningsvanskeligheder og problemer med tidlig opvågnen, der som oftest hænger sammen med et lavt niveau af melatonin.

Diagnose og behandling af søvnløshed

For søvnproblemer, der ikke er relateret til specifikke sygdomme eller lidelser, er der sjældent behov for omfattende undersøgelser, for at stille diagnosen insomni. I de fleste tilfælde vil en samtale på baggrund af et udfyldt søvnskema samt søvndagbog være nok.

Det anbefales altid først at behandle den manglende søvn med søvnhygiejniske tiltag som at undgå koffeinholdige drikke, hård fysisk træning, store måltider, computer og smartphones mm. inden sengetid. Har man stadig svært ved at falde i søvn, har opvågninger i løbet af natten eller ikke føler sig rigtigt udhvilet næste dag, kan det være en god ide at tale med sin læge.

Takeda Pharma har fokus på behandling af sjældne sygdomme og samarbejder med hospitaler og forskningsinstitutioner på at øge og udbrede viden om sjældne sygdomme. Vi fokuserer især på at få reduceret tiden mellem symptom og behandling, samt bidrage til udvikling af nye og innovative behandlinger og tiltag. Til gavn for både patienter og sundhedsprofessionelle.

Det er vores mission at udvikle og producere lægemidler, som gør en reel forskel. For at gøre dette leverer vi lægemidler og produkter til hospitaler og speciallæger indenfor onkologi, immunologi, hæmatologi og en bred vifte af andre sjældne diagnoser.

Her på siden finder du vores produkter inden for sjældne sygdomme.

Sygdomsområder

Hereditært angioødem (HAE)

HAE er en sjælden arvelig sygdom, der skyldes mangel på det blodbaserede protein C1-inhibitor.

Symptomer

HAE viser sig ved anfaldsvise hævelser under huden eller slimhinden.

Hævelser kan ramme alle steder på kroppen. Hævelserne kan være invaliderende og ekstrem smertefulde. Anfaldene ophører lige så spontant, som de er opstået oftest i løbet af 1-5 døgn. Hævelserne kan opstå over alt, men optræder hyppigst i maven, på armene, benene og i ansigtet. Hævelserne kan endvidere opstå i de øvre luftveje, som kan resultere i kvælning og er derfor potentielt livstruende.

HAE rammer mellem 1 ud af 10.000-50.000 personer. Sygdommen er ofte svær at diagnosticere og patienterne kommer ofte sent i behandling. Uden behandling kan HAE være livstruende, men nye metoder til både forebyggelse og behandling af anfald har forbedret prognosen.

Sjældne Metaboliske Sygdomme

Takeda Pharma har en lang tradition for at udvikle medicin til behandling af lysosomale aflejringssygdomme (LSD).

Lysosomerne er den del af en celle, som indeholder enzymer, der er med til at nedbryde affaldsstoffer og derfor fungerer som en slags 'skraldespand' for cellen.

Lysosomale aflejringssygdomme kan medføre meget forskellige symptomer og udvikle sig meget forskelligt fra person til person, hvilket kan gøre sygdommene svære at diagnosticere.

Sygdomsområder

Hunters Syndrom (MPS-II)

Hunters syndrom er en lysosomal aflejringssygdom.

Hunters Syndrom eller mukopolysakkaridose II (MPS-II) er en alvorlig genetisk sygdom, som primært påvirker drenge. Sygdommen skyldes mangel på enzymet iduronat 2-sulfatase.

Sygdommen påvirker kroppens evne til at nedbryde specifikke kulhydrater (mukopolysakkarider). Selv om debutalder, sværhedsgrad og progressionshastighed er meget forskellig, bliver de første symptomer ved MPS-II som regel opdaget i 1-4 års alderen.

Hunters Syndrom rammer 1 per 166.000 nyfødte i Europa.

Fabrys sygdom

Fabrys sygdom er en arvelig X-bunden lysosomal aflejringssygdom og skyldes mangel på det enzym, der hedder ’alfa galaktosidase A’. Der sker en ophobning i en unormal mængde af fedtholdige stoffer der viser sig i diverse kar og organer, og kan lede til symptomer mange steder i kroppen. Nyrerne og hjertet er specielt berørt, men det er også normalt at finde skader på blodkar i huden, øjnene, nervesystemet, svedkirtler samt mave-tarmkanalen. Sygdommen debuterer ofte i barneårene med smerter i hænder og fødder.

Sygdommen forekommer hos omkring 1 ud af 50.000 personer, og ses hos både mænd og kvinder.

Gauchers sygdom

Gauchers sygdom er en arvelig lysosomal aflejringssygdom og den mest almindelige af de lysosomale aflejringssygdomme. Ved Gauchers sygdom har kroppen for lidt af enzymet glucocerebrosidase. Glucocerebrosid hober sig derfor op i nogle celler, som man kalder Gaucherceller, der forekommer i milten, leveren og knoglemarven. Nogle patienter får også påvirkning af nervesystemet.

Den påvirker 1 ud af 100.000 nyfødte, men er hyppigere i visse befolkningsgrupper og geografiske områder. Gauchers sygdom forekommer i varierende sværhedsgrad. Afhængig af hvor hurtig sygdommen udvikler sig og neurologisk involvering, taler man om tre varianter: type 1, 2 og 3.

Type 1 er den mest almindelige.

Patienter med Type 1 kan opleve forskellige symptomer og sværhedsgrad af sygdommen, som gør det svært at diagnosticere sygdommen.

Blødersygdomme

Takeda er førende inden for blødersygdomme (hæmofili).

I mere end 70 år har det været vores mission at hjælpe patienter med blødersygdomme, og vi har en bred vifte af behandlingsmuligheder på tværs af blødersygdomme. Sammen med øvrige interessenter i Danmark ser vi det som vores opgave at sørge for tidligere diagnose, tidligere og fuld beskyttelse mod blødninger, og mere personlig patientpleje.

Blødersygdomme skyldes en kromosomforandring, dvs. en fejl i et gen. En sådan forandring kan opstå fordi den enten gives i arv eller opstår spontant (såkaldt mutation). To ud af tre blødere arver deres sygdom.

Hæmofili A

Hæmofili A er en arvelig og alvorlig blødersygdom, som normalt kun rammer mænd. Den skyldes en kromosomforandring på kønskromosomet X. Mennesker med hæmofili mangler, eller har lave niveauer af visse proteiner kaldet koagulationsfaktorer, som er nødvendige for at blodet kan størkne. Over 400.000 over hele verden anslås at leve med hæmofili. Hæmofili A rammer 1 ud af 10.000 personer.

Takeda har følgende lægemidler til hæmofili A: Advate® (octocog alfa), Adynovi® (rurioctocog alfa pegol) og

Von Willebrands sygdom

Von Willebrands Sygdom (VWD) er medfødt og arvelig, og rammer både piger og drenge. Sygdommen skyldes en genfejl på kromosom nummer 12. Fejlen kan være arvet, eller den kan være opstået, da kromosomet blev dannet, hvilket kaldes en mutation. Når den først er opstået, vil forældrene kunne give den videre til deres børn.

VWD er en af de mest almindelige arvelige blødersygdomme, og skyldes mangel eller dysfunktion af von Willebrand-faktor. Dette resulterer i, at det tager længere tid for en blødning at standse. VWD forekommer i cirka 1% af verdens befolkning. Ni ud af 10 personer med VWD er ikke diagnosticeret.

Takeda har følgende lægemiddel til Von Willebrands sygdom: Veyvondi® (vonicog alfa)

Immunglobuliner

Takeda har mere end 75 års erfaring med at udvikle plasmabaserede terapier. Vi har en bred og differentieret portefølje af plasmabaserede produkter og et varieret udbud af immunglobuliner.

Takeda har både faciliteret subkutan og IV behandling med immunglobuliner, som anvendes indenfor blandt andet infektion, hæmatologisk og neurologisk medicinsk behandling.

Hos disse patienter indeholder blodet ikke tilstrækkeligt med antistoffer, også kaldet immunglobuliner. Immunglobuliner er proteiner, der hjælper kroppen med at bekæmpe infektioner og andre sygdomme.

Sygdomsområder

Primær Immundefekt

Primær immundefekt er en medfødt defekt, som fører til et nedsat immunforsvar, og er altså ikke opstået som følge af en anden sygdom eller andre årsager. Der findes mere end 350 kendte primære immundefekter.

Sekundær Immundefekt

Sekundær immundefekt skyldes andre årsager, som enten hæmmer dannelsen eller fører til forøget tab af de bestanddele, der indgår i immunforsvaret.

Det kan f.eks. dreje sig om infektioner som HIV, brandskader, nyresygdomme, tarmsygdomme, cancersygdomme og lægemiddelbehandling. Sekundær immundefekt er langt hyppigere end primær immundefekt.

Inflammatoriske lidelser(Immunmodulation)

Der findes fem grupper indenfor Immunmodulation:

1. Patienter, som ikke har nok blodplader (primær immun trombocytopeni, ITP), og som er udsat for en stor risiko for blødning, eller som skal opereres i nær fremtid.
2. Patienter med en sygdom, som er forbundet med mange betændelser i nerverne i hele kroppen (Guillian Barré syndrome).
3. Patienter med en sygdom, der forårsager mange betændelser i adskillige af kroppens organer (Kawasakis sygdom).
4. Patienter, der lider af en sjælden sygdom, der er kendetegnet ved langsomt fremadskridende asymmetrisk svækkelse af ben og arme uden tab af følesans (multifokal motorisk neuropati, MMN).
5. Patienter, der lider af kronisk inflammatorisk demyeliniserende polyneuropati (CIDP). Kiovig® Da Kiovig® er receptpligtigt, må vi ifølge lovgivningen ikke reklamere for produktet over for forbrugere.

Cytomegalovirus (CMV)

CMV er en virus tilhørende herpesvirus-familien som de fleste mennesker bliver smittet med på et eller andet tidspunkt i løbet af livet. Cirka 80% af alle danskere omkring 30 årsalderen er CMV seropositive, og har dermed virus i kroppen1. Når CMV har inficeret en person forbliver virus latent i kroppen hele livet, hvorved den potentielt kan reaktiveres. Nogle mennesker oplever forkølelseslignende eller ”kyssesyge-lignende” symptomer ved infektion med CMV, men oftest opleves ingen symptomer (CMV-viræmi uden kliniske tegn til virussygdom). CMV-reaktivering kan i nogle tilfælde udvikle sig til egentlig CMV-sygdom (CMV-viræmi og samtidige kliniske tegn til CMV-sygdom), der kan give alvorlige kliniske symptomer fra de organer, der påvirkes.

Transplantation og CMV

For personer med et normalt fungerende immunsystem er CMV-infektion asymptomatisk eller mild og kan beskrives som latent. Svækkes immunforsvaret kan virussen reaktiveres, hvilket er tilfældet for mange stamcelle- og organtransplanterede patienter, der som led i deres transplantation modtager immunsupprimerende behandling for at forhindre organafstødning. Patienterne er derfor sårbare overfor både reaktivering af patientens egen latente CMV-infektion og/eller en latent CMV-infektion, der overføres fra transplantatdonoren til modtageren. CMV-reaktivering forløber oftest uden symptomer (CMV-viræmi uden kliniske tegn på virussygdom), men kan i nogle tilfælde udvikle sig til egentlig CMV-sygdom (CMV-viræmi og samtidig kliniske tegn på CMV-virussygdom), der kan give alvorlige kliniske symptomer fra de organer, der påvirkes. Foruden organ påvirkning har CMV-reaktivering også vist sig at være indirekte forbundet med øget risiko for komplikationer i form af bakterielle eller virale infektioner, graft-versus-host sygdom (GvHD) og organafstødning efter transplantation. Ultimativt kan disse komplikationer forårsage død.

Behandlingen af CMV-sygdom er vanskelig. I den nuværende behandling lægges der derfor vægt på tidlig diagnostik og behandling af CMV-reaktivering hos patienter, der vurderes at være i risiko for at udvikle CMV-sygdom.

Lymfekræft

Lymfekræft, eller lymfeknudekræft, er en fælles betegnelse for en lang række kræftsygdomme, der opstår i lymfeknudernes celler, hvor cellerne i lymfeknuderne begynder at vokse og dele sig ukontrolleret. Der findes over 400 lymfeknuder i kroppen, og de er forbundet med et karsystem, der hedder lymfekarrene. Cellerne i lymfeknuderne kaldes lymfocytter. Der findes to slags lymfocytter: B-lymfocytter og T-lymfocytter, og det er i disse celler, lymfekræft opstår.

Lymfeknuderne findes især i større samlinger på halsen, i armhulerne, brystkassen, i maven og i lyskerne. Ved lymfekræft kan en eller flere af kroppens lymfeknuder ændre form, konsistens og/eller størrelse og et af de først tegn på lymfeknudekræft kan derfor være en knude på halsen, i armhuler eller lysken. Man kan også have symptomer såsom nattesved, forhøjet temperatur og uforklarligt vægttab.

Ved mistanke om lymfekræft vil man få taget en prøve fra den pågældende lymfeknude. En række undersøgelser af prøven vil give svar på, hvilken form for lymfekræft der er tale om. Lymfekræft inddeles traditionelt i to hovedtyper: Hodgkin lymfom og non-Hodgkin lymfom. Både Hodgkin lymfom og non-Hodgkin lymfom har flere undertyper med forskellige sygdomsforløb. Behandling og behandlingsforløb vil blive tilpasset den enkelte patient baseret på typen af lymfekræft.

Der er ca. 1500 nye tilfælde af lymfekræft om året i Danmark, ca. 90 % af dem er non-Hodgkin lymfom og ca. 10 % er Hodgkin’s lymfom. Hodgkin lymfom rammer typisk unge voksne i 20-30 års alderen eller efter 50-års alderen, og sygdommen ses lidt hyppigere hos mænd end hos kvinder. Non-Hodgkin lymfom forekommer i alle aldersgruper, men stiger i antal fra ca. 25-års alderen.

Lungekræft

Lungekræft er en sygdom, hvor kræftceller dannes i lungerne, vokser ukontrolleret og danner tumorer. Lungekræft er én af de mest almindelige kræftformer i Danmark, og der findes to hovedtyper, henholdsvis den småcellede og den ikke-småcellede.

Ikke-småcellet lungekræft er den mest almindelige af de to hovedtyper og udgør cirka 85 % af lungekræfttilfældene. Adenokarcinom er én af tre hovedundertyper af ikke-småcellet lungekræft. Adenokarcinom i lungen begynder i de celler, der beklæder luftvejene i lungerne og som frigiver slim og andre stoffer. Bestemmelsen af undertypen er baseret på, hvordan cellerne ser ud under et mikroskop. Derudover gentestes en prøve af lungetumoren for at bestemme, om kræftcellerne har nogen kendte genmutationergenetiske forandringer.

En af de kendte genforandringer er rearrengering af anaplastisk lymfom-kinase, der resulterer i ALK-positiv ikke-småcellet lungekræft; i daglig tale kaldet ALK-positiv lungekræft. Ved ALK-positiv lungekræft sker der en unormal aktivering af et gen som stimulerer væksten af kræftcellerne.

ALK-positiv lungekræft er kendetegnet ved at den ofte rammer yngre mennesker, som aldrig har røget. Hvert år bliver der i Danmark diagnosticeret cirka 4.600 patienter med lungekræft. Heraf har mellem 20 og 40 patienter ALK+ lungekræft.

Myelomatose (knoglemarvskræft)

Myelomatose er en kræftsygdom i knoglemarven, der opstår i en særlig type hvide blodlegemer. Knoglemarven findes i hulrummet i vores knogler, og her dannes blodets forskellige celler. Ved myelomatose er der sket en forandring af de hvide blodlegemer, som kaldes plasmaceller. Det er disse plasmaceller, som bliver til kræftceller ved myelomatose. Plasmacellernes normale funktion er at producere antistoffer mod virus og bakterier. Antistoffer er en særlig slags proteiner, der kan bindes til virus eller bakterier og uskadeliggøre dem. Myelomatose medfører, at et stort antal unormale plasmaceller (myelomceller) samler sig i knoglemarven. Disse unormale plasmaceller hæmmer de normale plasmaceller, så produktionen af vigtige antistoffer bliver forhindret5.

Blandt de mest almindelige symptomer på myelomatose er smerter i ryggen, armene eller benene. Myelomatose har en særlig tendens til at angribe og svække knoglerne, og denne svækkelse af knoglerne kan blive så udtalt, at der kan opstå sammenfald af ryghvirvler eller knoglebrud. De fleste oplever smerter i ryggen, og da myelomatose er en relativt sjælden sygdom, kan der gå lang tid, inden man bliver klar over, at rygsmerterne skyldes myelomatose og ikke en af de hyppigere ryglidelser. Der kan også opstå symptomer på blodmangel, f.eks. træthed, bleghed og åndenød ved små anstrengelser. Myelomatose er en kronisk, og dødelig, sygdom, som dog med den rette behandling kan holdes i ro i lange perioder.

For at få stillet diagnosen myelomatose vil det være nødvendigt med en række undersøgelser. Der vil blandt andet blive taget blod- og urinprøver, ligesom man også kan få foretaget forskellige scanninger, som kan vise, om der er forandringer i knoglerne. Endeligt knoglemarven blive undersøgt.

Myelomatose er den næsthyppigste hæmatologiske kræftsygdom i Danmark med ca. 350 nye tilfælde om året. De fleste patienter, som får konstateret sygdommen er ældre end 60 år, incidensen stiger med alderen, men sygdommen ses dog sjældent før 40-årsalderen.

Vi har I mere end 70 år leveret vacciner i Japan mod mæslinger, røde hunde og fåresyge, som har medvirket til at beskytte folkesundheden. Nu udvider vi vores globale vaccineforretning til også at omfatte nogle af verdens mest udfordrende infektionssygdomme, såsom dengue, COVID-19, pandemisk influenza og Zika.

Vores team har stor erfaring og viden indenfor global vaccineudvikling og fremstilling, hvilket gør os i stand til at drive en pipeline af vacciner som skal forebygge disse sygdomme.

Vores mission er at udvikle og levere innovative vacciner, som adresserer nogle af de svære udfordringer i folkesundhed og forbedrer livet for mennesker verden over.

Denguefeber

Denguefeber er en myggebåren virussygdom, der spreder sig hurtigt over hele verden. Det anslås, at halvdelen af verdens befolkning er i risiko for at få sygdommen.

Denguefeber forårsages af en af de fire serotyper af denguevirus, som hver især kan forårsage denguefeber eller svær denguefeber.

De fleste, der bliver smittet med denguefeber, oplever ingen eller kun milde symptomer, såsom feber, hovedpine, muskel- og ledsmerter samt udslæt. Men alvorlige symptomer og potentielt dødelige komplikationer kan opstå.1 Typisk opstår symptomerne inden for to uger, efter du er blevet stukket af en inficeret myg.

Denguefeber findes ofte i tropiske og subtropiske områder, hvor myggene Aedes aegypti og Aedes albopictus er mest almindelige. Rejsende til områder med denguefeber er i risiko for at få denguefeber.

Forekomsten af denguefeber har i de seneste årtier været i kraftig vækst over hele verden. Det anslås, at denguefeber forårsager 390 millioner infektioner om året.

Der er flere faktorer, der har bidraget til øgningen i forekomsten af denguefeber, og til at denguefeber har spredt sig til nye områder, herunder nye områder i USA og Europa. Disse faktorer inkluderer blandt andet globalisering, flyrejser, urbanisering og klimaforandringer.

Læs mere om denguefeber https://kenddengue.dk/

Qdenga er et receptpligtigt lægemiddel, og derfor må vi ifølge lovgivningen ikke reklamere for produktet overfor forbrugere.